Styrketræning stiller alle børn lige
Mere end 200.000 børn er overvægtige i Danmark, og styrketræning
er for mange overvægtige børn en mulighed for at komme deres
overvægt til livs.
De får øget selvværd samtidig med et øget vægttab.
Som jeg ser det mangler der et tilbud i idrætsverden der er mere
målrettet for de overvægtige børn.
I den gængse idrætsverden som vi kender til i dag, drejer det
sig ofte om at komme først, højest, længst eller om at være
bedst.
Tit og ofte stilles der høje krav og forventninger til børnene
når de dyrker sport, dette kan komme fra deres trænere, forældre
eller dem selv. Ofte har børnene svært ved at indfri disse
forventninger fra andre og fra dem selv. Dette giver dem følelsen
af ikke at slå til eller at du til noget.
Styrketræning giver fedt tab og øget
selvværd
Ved styrketræning er alle lige, her drejer det sig ikke om at
komme først eller at være hurtigst.
Her er alle lige, og de overvægtige børn har endda den fordel
for dem at de ofte er stærke.
Samtidig kræver det heller ikke at man skal være motorisk
"stærk". Dette er medvirkende til at mange børn får øget selvværd
af at dyrke styrketræning, dette er i hvert fald min erfaring.
Styrketræning er ikke kun for overvægtige børn. Alle børn har
gavn af styrketræning. Det styrker deres knogler, muskler,
sener/ledbånd mm. Hvilket kan være til gavn for dem der hvor de
bruger deres krop, f.eks. ved andre idrætsgrene eller når de leger.
Ved styrketræning øges muskelmassen, hvilket øger
fedtforbrændingen.
Det skal i den her forbindelse nævnes at styrketræning ikke er
farligere for børn end at gå til fodbold, tværtimod!
Myter
"Myter betød i oldtidens græske litteratur blot ord, men
de fik senere hen betydning af historie, fortælling, tale eller
sagn, som ikke nødvendigt var forpligtet til at være sande".
Er styrketræning godt eller skidt for børn?
Vi afliver nogle myter. Når vi taler om børn mener vi børn i
alderen 8 til 15 år.
" Styrketræning hindre børn i at vokse "
Dette har intet hold i virkeligheden som vi kender den i
dag. Førhen troede man på at dette var sandt. Ny forskning viser at
styrketræning ikke hæmmer børns vækst! Vægtløftning er en idræt som
er beslægtet med styrketræning. I Danmark har man her god erfaring
med træning af unge og det at løfte vægte. Det siges at
vækstspurten kan bremses en smule, men ikke mere end børnene nok
skal komme efter det før eller siden.
" Styrketræning ødelægger børns knogler "
Tværtimod! Styrketræning styrker ikke kun musklerne men også
børns knogler. Især piger har stor gavn af at dyrke styrketræning
og på den måde at få styrket deres knogler, jo før jo
bedre.
Ved kontakt idrætsformer som f.eks. fodbold, håndbold, e.
lign. er der langt større risiko for knoglebrud.
Er en knogle brækket er der stor risiko for at denne gror skævt
sammen. Dette vil kunne medføre en højdeforskydning som betyder
f.eks. at det ene ben kan blive længere end det andet.
Styrketrænings hold
- Alle vil modtage individuel prøvetime med en KIDZ
instructor®
- Alle skal have et "træningskørekort" før opstart. Her læres at
træne korrekt og
man får ligeledes en viden om træning og kroppen.
- Hold Styrketræning m. bl.a. interaktiv motion.
- Ca. 10 børn ad gangen
- Det er en KIDZ instructor® som underviser hver gang
- 10 til 15 forskellige øvelser
- Sammenhold under træning
- Konkurrencer under træning
- Der vil være hold træning efter skoletid.
- Der vil være hold træning i weekend med forældre.
Der er ikke tale om lukket hold, eller et fast forløb, alle kan
komme og gå som de har lyst til. Træn når det passer jer og
barnet.
KIDZ hold
Styrketrænings hold op er KUN for børn. 8-15
år.
Familie hold
Her kan hele familien træne sammen samtidigt, børn og
voksne.
Betaling via Klippekort
Klippekortet har ingen udløbsdato.
Klippekortet kan bruges af alle, dvs. hele familien kan bruge det
samme klippekort.
KIDZ "Træningskørekort"
Alle børnene skal have et "træningskørekort" før de
starter på træning.
Dette får de ved den individuelle prøvetime.
Hvis børnene ikke har deltaget i træning i over 3 mdr. skal de op
til en ny "køreprøve".
"Kørekortet" er til for at sikre børnene sikkerhed under træning,
så de ikke glemmer hvordan det er at træne "korrekt".
"Træningskørekortet" består bl.a. af: Muskel og knoglelære, hvorfor
det er vigtigt at bruge sin krop, kosten, og om at træne
korrekt.
Forældre "træningskørekort"
Alle forældre skal have et "træningskørekort" før de
starter på træning.
Dette får de ved den individuelle prøvetime.
Hvis forældrene ikke har deltaget i træning i over 3 mdr. skal de
op til en ny "køreprøve".
"Kørekortet" er til for at sikre børnenes sikkerhed under træning.
Dvs. forældrene skal vide lidt om hvordan børnene træner korrekt.
"Træningskørekortet" består bl.a. af: Muskel og knoglelære, kosten,
hvorfor det er vigtigt at bruge sin krop, og om at træne korrekt,
og om hvordan børn træner korrekt.
Træningstider
Der vil være holdtræning hver uge, for børn, efter skoletid.
Der vil derudover være hold hver uge for børn, hvor deres
forældre kan deltage samtidig.
Hvis der er under 5 tilmeldte, kan holdet blive aflyst.
Afbud til træning skal ske senest 2 timer før holdstart.
Ved udeblivelse uden varsel, koster dette 1 klip.
Afbud skal ske til René via sms på tlf.nr. 29 917 937.
Tilmelding til hold
Sker ved at skrive sit navn på en liste.
Dette kan man gøre efter at man er færdig med træning på sit
hold.
Tilmelding sker via først til mølle.
Man kan også tilmelde sig via mobilen, men kun sms.
Tilmelding kan ske til René via sms på tlf.nr. 29 917 937.
Hvor meget styrketræning?
For børns vedkommende hver anden dag. Ét hold ad gangen.
Det rådes til at der er én dag imellem træningsdagene. For at
forebygge mod overtræning. Voksne kan sagtens træne hver dag. Men
det tilrådes at holde min. 1 pause dag om ugen, For at forebygge
mod overtræning.
Hvis børn og forældre ønsker at komme i bedre form, med evt.
vægttab eller muskeløgning som ønske er 2-3 gange om ugen at
foretrække.
Gode råd
Træn aldrig med en overfyldt mave fuld af mad. Dette kan
give kvalme fornemmelser. Imellem mad og træning bør ca. være 2
timer.
Lidt frugt inde og efter træning er en god idé. Dette giver
energi.
Medbring vand (til at slukke tørsten), frugt (giver energi),
indendørs sko (forebygger mod ødelagte tæer) og et håndklæde til
træning (til at tørre sved af med).
KIDZ instructor® uddannelse
Vores instruktører er uddannet KIDZ instructor®.
Hvad er vores KIDS instructors uddannet i ? Læs mere her:
Træningssted
Rishøj Idrætscenter
Skolevej 7
4600 Køge